1. Brændenælde.
Urt der kan blive 30 – 100 cm høj.
Overjordiske dele af planten har
hule brændhår, der består af histamin, acetylkolin og
5-hydroxytrytamin(serotonin), derudover også et ukendt stof. Desuden har
planten et højt indhold af mineraler og vitaminer. Man kan brug brændenælde til
madlavning, te og udtræk. Den er også blevet brugt som lægemiddel gennem tidens
løb og bliver stadig brugt.
Brug
af brændenælde
Brændenælder
er i tidens løb blevet brug til meget andet end som lægeplante:
·
Amerikanske
indianere vævede stof af brændenældens trådede stængler.
·
Også
i Danmark er der blevet lavet klæde af brændenælden. Et sådant klæde hedder nældedug.
·
Under
2. verdenskrig vævede man cykeldæk af brændenældestængler.
·
I
dag fremstilles der økologisk tøj af brændenælder.
Kilde:
http://www.dr.dk/tips-fra-dr/tips-og-raad/urt/fordelene-ved-braendenaelder.htm
Sådan
gør du hvis du bliver brændt af brændenælder
·
Skrab de små
kiselpigge af med f. eks. kanten af et kreditkort
·
Vask det
forbrændte område med koldt vand eller evt. eddike, der kan opløse lidt af
giften.
·
Smør
eventuelt med lokalbedøvende eller antihistaminholdig creme.
·
Ved
kraftigere allergisk reaktion kan antihistamintabletter overvejes. Men i de
fleste tilfælde er reaktionen så kortvarig, at medikamentet ikke når at virke,
før reaktionen er forsvundet
Desuden kan man bruge glat vejbred
mod forbrændinger fra brændenælder. Pluk et blad og nulre det indtil der kommer
saft. Gnid det derefter på det brændte sted J.
Kan også bruges til insektbid.
Andre tips:
2. Mos.
Jeg tror dette er almindelig cypresmos. den danner grønne, silkeglinsende forgrenede skud på jorden, sten og træer.
Kilde: Dybbro, Tommy. Danmarks store natur leksikon, Politikkens forlag, 2002.
3. Vintergækker
Vintergæk er en lille hvid have blomst, som blomstrer i februar og marts. Blomsten er hvid og sidder og nikker alene på stilken. Kronen er 15 - 20 mm. De 3 ydre kronblade er helt hvide. De 3 indre er hvide med grønne pletter i spidsen. I blomsten sidder også 6 støvdragere og 1 griffel
Blade
Vintergæk kan blive 10 - 15 cm høj. De grønne blade sidder overfor hinanden i par. De er 4 - 7 mm brede og ca 10 cm lange.
Løg
Vintergæk er en løgplante. I løget gemmer den en madpakke af stivelse, som gør, at den kan blomstre så tidligt om foråret.
4. Skvalderkål.
Småbladene er hjerteformede med skarpt savtakketrand. Oversiden er mat mørkegrøn, mens undersiden er noget lysere. Stængelbladene er er trekoblede med noget mere smalle småblade.
Rodnettet består af trævlerødder, der sidder på lange, forgrenede jordstængler. Jordstænglerne bærer desuden både grundstillede blade og bladbærende blomsterstængler.
Anvendelse: Planten er spiselig, og de unge skud er ganske velsmagende i f.eks. salater. Hele planten har en svagt krydret lugt og smag. Den blev tidligere anset for et virksomt middel modgigt, især podagra – deraf navnet "podagraria".
Kilde: Wikipedia.
5. Vorterod.
Plante med grenet og glat stængel, 5-25 cm høj. Bladene er langstilkede og hjerteformede. Blomsten er 1,5-2 cm bred med 3-4 grønne bægerblade og 7-8 skinnende blanke, gule kronblade. Frugten er en nød. Blomstring i april-maj. Planten er rig på c-vitamin og er tidligere blevet brugt som et lægemiddel mod skørbug. Dog med forsigtighed, da den indeholder giftstoffet anemonol.
Kilde: Dybbro, Tommy. Danmarks store natur leksikon, Politikkens forlag, 2002.
6. Butbladet skræppe.
Den her er jeg lidt i tvivl om, men satser på at det er en skræppe. Det er en kraftig, opret plante, 50-100 cm høj, med en lang top af små blomster. Grundbladene er ovale, butte og med hjerteformet grund, op til 25 cm lange. Frugten er en brunlig nød. Blomstring i juli-aug.
Kilde: Dybbro, Tommy. Danmarks store natur leksikon, Politikkens forlag, 2002.
7. Lancetvejbred.
Glat eller dunhåret plante med roset af blade, hvorfra der udgår dybt furede blomsterskafter, 10-15 cm høj. De lancetformede blade er 3-7 strengede og uld hårede ved grunden. Kort, æg - eller valseformet, mørkebrunt aks, 1-2 cm langt, af meget små blomster med hvidgule støvknapper. Frugten er en kapsel med 1-2 frø. Blomstring i maj-august.
Kilde: Dybbro, Tommy. Danmarks store natur leksikon, Politikkens forlag, 2002.
8. Fandens mælkebøtte.
Velkendt plante med skøre, hule bladløse stængler, 10-40 cm høj. Bladene er samlet i en grundstillet roset. Store, 3-7 cm brede, guldgule blomster kurve. Frugten er en lille nød med skærmformede, hårformede fnokstråler, som danner en lille faldskærm. Blomstring i maj-aug. De friske, nye blade er rige på c-vitamin og kan anvendes i en salat.
Kilde: Dybbro, Tommy. Danmarks store natur leksikon, Politikkens forlag, 2002.
9. Påskelilje
De rosetstillede blade er linjeformede og flade eller let skeformede. Bladranden er hel og bladspidsen er afrundet. Begge sider af bladet er blågrønne. Blomstringen sker i marts-april. Blomsterne sidder endestillet på et særskilt, fladt og kantet skud. Hver stængel bærer kun én blomst, der normalt er gul. Blomsten består af 3 bægerblade og 3 kronblade, der er sammenvoksede til en gul krave, der er tandet eller lappet. Over den findes et sammenvokset, gult kronrør. Kraven er lysere gul end kronrøret. Frugten er en trekantet kapsel med mange frø.
Rodnettet sidder samlet som en trævlet tot på undersiden af løget. Løget danner med tiden mange nye sideløg, sådan atplanten formerer sig vegetativt.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 c 0,10 m (40 x 10 cm/år), heri ikke medregnet blade og blomster fra sideløg.
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/P%C3%A5skelilje
Påskeliljen er giftig. Se -> https://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/alt-om-gift/planter-og-svampe/plantelisten/Sider/paaskelilje.aspx
