Modul 11: Natur, miljø og udeliv.: april 2016

søndag den 24. april 2016

Planteholdsopgave.

Basilikum 25 dage.

Peberfrugt 25 dage.

Persille 25 dage

Salvie 25 dage

Hørfrø 25 dage

Alle er plantet i potter.

Skræppe 25 dage

Lancetvejbred 25 dage

Salat, ærter, tomat, chili, hyben er ikke blevet til noget.

Nu er vi i uge 19 og der er sket meget med spirerforsøgene. Kimene er blevet til planter.

Peberfrugt

Hørfrø med hvide blomster.

Skræppe.

Lancetvejbred.

Salvie.

Jeg skal her beskrive hvilke brugergrupper planteholdet er velegnet til, samt hvilke behov skal/kan planteholdet tilgodese. Planteholdet kan bruges til de fleste brugere, man skal dog ind tænke alder/funktionsevner kontra hvor hurtigt frø spirer. Fx er karse godt til de helt små, da det hurtig vokser op og kan bruges på æggemaden. De større børn, der har mere tålmodighed og kan hjælpe med til at passe planter, er der flere muligheder. Jeg vil bruge solsikkefrø, tomat, samt forskellige planter der er forspiret, for at de kan se plantens forløb. Vi har planlagt, at plante ud 14 dage efter såning. Hvis såningen mislykkes, vil vi købe krydder urter og blomster, vi kan plante i stedet for. Jeg har sat en seddel op med efterlysning af brugte gummistøvler, som vi vil plante ud i. Støvlerne skal børnene male og derefter hænge og pynte i børnehøjde på vores hegn. De skal have mulighed for at have deres egen plante, de kan passe og fortælle om.
Kompetencemålet for Natur og udeliv er: "Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø"
Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162068
Jeg vil her udvælge en brugergruppe og beskrive et pædagogisk forløb i forbindelse med såning og tiden derefter. Til dette bruger jeg SMTTE-modellen:

· Sammenhæng:

· Jeg har i min planteholds opgave eksperimenteret med at forsøge at spire ting frø fra min biotop, frø fra mit køkken, samt frø fra frøposer. Denne erfaring vil jeg bruge i uge 16, hvor vi i Børnehuset Dragen, skal arbejde med natur og naturfænomener i sidste etape af forsknings forsøget med Fremtidens Dagtilbud.

· Mål:

· børnene oplever hvordan et frø kan blive til en plante og måske til noget vi kan spise. Børnene for viden om at der skal lys og vand i den rette mængde, for at frø kan spirer og gro.

· Tegn:

· børnene er optaget af at så frø og passe dem, samt plante spireren ud i gummistøvler og følge plantens vækst. De fortæller og stiller spørgsmål.

· Tiltag:

· vi planter tomatskiver, frø fra rød pebre, solsikkefrø og evt. æblekerner i et gennemsigtigt plastkrus. Vi sætter navn og billede af planterne i kruset, så børnene selv kan følge med, samt fortælle andre om hvad der er sået. Vi planter ud i gummistøvler efter 14 dage.

· Evaluering:

· Vi dokumenterer med fotos.

· Vi observerer børnene under aktiviteten.

· Vi evaluerer på vores grupper i Fremtidens Dagtilbud, samt her på bloggen.

Pædagogens rolle:

· Vi har købt jord, frø, hele tomater og har æbler i køkkenet. Vi har fundet gennemsigtige plast krus der skal sås i, samt lamineret skilte med billede af planten og barnets navn

Vi har opdelt børnene i mindre grupper, så vi har mulighed for at fordybe os og have tid til at have dialog, mens vi sår frøene. Den der ikke har gruppe, har ansvar for det praktiske hjælp/omsorg. Pasningen af spirerne foregår sammen med børnene, men de voksne har ansvaret. Min kollega og jeg har ansvaret for planlægning, gennemførelsen, samt evaluering og afslutning/oprydning af projektet.

Planteholdsopgave.

Skræppen er en kraftig plante, der er 50-100 cm høj. Den blomstre i juli - aug og blomsterne er først grønlige, senere brunlige, som sidder i en lang endestillet top. Frugten er en brunlig nød. Denne nød gør at denne plante hører under de dækfrøede frøplanter med to kimblade.

En dækfrøet plante .

Blomsten det vigtigste for planten -> kønsorgan --> befrugtes -> udvikler frø, som spredes og blive til nye planter.

Kronbladene er blikfang og landingsbane for bestøvere. For at et frø anlæg skal kunne udvikle frø, skal det befrugtes af de to sædceller -en til ægcellen og danner kimen. Den anden smelter sammen med ægcellens polkerner og danner frøhvide, som kimen skal leve af - kun ved dækfrøede planter. Der dannes grønkorn, når kimblade kommer frem i lyset. Producere sin egen energi og næring gennem fotosyntese.

Kilde: Ejbye-Ernst og Stokholm. Natur og udeliv, s. 86-87

kilde: http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Nellikeordenen_(Caryophyllales)/skr%C3%A6ppe.

Den bliver betragtet som ukrudt, da den er svær at slippe af med, da den har en kort, tyk, lodret jordstængel, der går over i en tyk pælerod, der stikker langt ned i jorden. Bare et lille stykke rod er nok til at den vokser igen.
Den er almindelig over hele landet, men især hvor der er fugtig, næringsrig jordbund.

Kilde: Bybbro, Tommy(2002). Danmarks store natur leksikon. Politikkens forlag, s. 373.

:
Plantens rødder er med til at holde den på plads, samt at suge næring(kalium, fosfor, kvælstof) og vand op fra jorden. Kulstof, som bladene optager i form af CO2 fra luften, kobler til vand og omdannes til druesukker via fotosyntesen. Druesukker er plantens mad.
Fotosyntesen:

eller Kuldioxid + vand + sollys => druesukker + ilt
6 CO2 + 6 H2O => C6H12O6 + 6 O2

kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese

14 dage gammel spirer

Udplantning i potte

1 mdr. gammel spirer

Potterne står i en solrig vindueskarm.

tirsdag den 19. april 2016

4. aktivitet - spire eksperimenter.

Sammenhæng:
Jeg har i min planteholds opgave eksperimenteret med at forsøge at spire ting frø fra min biotop, frø fra mit køkken, samt frø fra frøposer. Denne erfaring vil jeg bruge i uge 16, hvor vi i Børnehuset Dragen, skal arbejde med natur og naturfænomener i sidste etape af forsknings forsøget med Fremtidens Dagtilbud. Jeg vil her planlægge forløbet med SMTTE-modellen. Jeg vil opdaterer og evaluerer her på bloggen, når vi har gennemført aktiviteten.

Mål:

børnene oplever hvordan et frø kan blive til en plante og måske til noget vi kan spise. Børnene for viden om at der skal lys og vand i den rette mængde, for at frø kan spirer og gro.

Tegn:
børnene er optaget af at plante frø og passe dem, samt følge plantens vækst. De fortæller og stiller spørgsmål.
Tiltag:
vi planter tomatskiver, frø fra rød pebre, solsikkefrø og æblekerner i et gennemsigtigt plastkrus. Vi sætter navn og billede af planterne i kruset, så børnene selv kan følge med, samt fortælle andre om hvad der er sået.
Evaluering:
Vi dokumentere med fotos.
Vi observerer børnene under aktiviteten.
Vi evaluerer på vores grupper i Fremtidens Dagtilbud, samt her på bloggen.

3. Aktivitet - forsøg med insektfælder.

Denne aktivitet har jeg lavet på min biotop, som et forsøg, for at se hvilken fælde der kunne fange flest insekter.

Forsøg med en udhulet kartoffel og et glas der bliver gravet ned, så insekterne falder ned i den.

Efter en dag, er der et enkelt tusindben i kartoffelfælden.

I glasset er der fire tusindben og et par små biller....

Vi prøver forsøget et par dage mere, men det giver ikke et bedre resultat.

Jeg vil bruge forsøget til en pædagogisk aktivitet i Børnehuset Dragen, som vi skal lave i uge 18. Vi skal ud og finde insekter, samt undersøge ligheder og forskelle.

Sammenhæng:

vi skal finde, undersøge, sammenligne og finde forskelle på insekter i forbindelse med læreplanstemaet, natur og naturfænomener.

Mål:

børnene ved hvor og hvordan de kan finde insekter. Børnene har viden, interesse for insekter og de kender forskel på dem. De ved hvordan de skal passe på insekterne og tør udfordre sig selv med at holde dem i hånden.

Tegn:

de tager initiativ til at finde og undersøge insekterne, mens de holder dem i hånden eller i vores insektglas. De kender navnene på de mest almindelige insekter, der er i vores skov.

Tiltag:

to dage før vi skal i skoven og undersøge insekter, laver vi kartoffelfælder og graver glasfælder ned ved vores skovlegeplads. På dagen tager vi vores skovrygsæk med. Den indeholder pincetter, undersøgelses glas, hvide bakker til indsamling, forstørrelsesglas, insektdug, insektbog. Vi går på opdagelse og samler insekterne i bakkerne. Der kan vi sammenligne dem og inddele dem i grupper. Fx. insekter med 6 ben, 8 ben. Vi kan finde ud af hvor hovedet, øjnene, ørerne eller munden er, ved at bruge insektbogen.

(Kilde: Ejbye-Ernst og Stokholm, Natur og udeliv. S. 110-130)

Evaluering:

Jeg vil dokumentere med fotos, samt observere børnene under forløbet.

Jeg vil reflektere over min gruppes læring i Fremtidens dagtilbud.

2. Aktivitet - indrette terarie.

Min datter Karoline og bonus datter Emma, var med på gåtur med Lilli til min biotop. Emma fandt en flot grøn larve, som vi tog med hjem. Efterfølgende har jeg taget den med i børnehaven, hvor jeg har tilrettelagt et pædagogisk forløb, som jeg vil gennemføre og evaluere på.

Sammenhæng:
Jeg har en larve med i børnehaven, som vi skal indrette et terarie til. Vi skal følge dens udvikling fra larve til sommerfugl.
Mål:
Børnene lærer at tage ansvar for at hjælpe med at passe et dyr og udvise omsorg. De for kendskab til larver og sommerfugle, samt forskellen på fuldstændig og ufuldstændig forvandling.
Tegn:
Børnene er interesserede og følger med i pasning og udviklingen. De fortæller deres forældre om larven og hvad der sker med den. Børnene bruger begreberne de har lært i andre sammenhænge i naturen.
Tiltag:
Vi indretter et terarie med de blade den lever af. Den blev fundet på en skvalderkål, så det må være det den lever af. Vi holder det fugtigt ved at spraye vand på. Vi undersøger sammen hvilken sommerfugl den bliver til ved at bruge ipad, samt opslagsbøger.
Jeg udskriver tegninger af den fuldstændige og ufuldstændige forvandling fra: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/se-sommerfuglens-forvandling
Evaluering:
Jeg dokumenterer med fotos og udstilling af terarie.

Børne er meget nysgerrige og optaget af larven. Vi taler om at sommerfuglen har lagt æg, der blev til en larve og når larven har lavet en puppe, kommer den ud som en sommerfugl.

Vi troede at larven var blevet væk og jeg gik i gang med at tømme terariet. Pludeselig opdager jeg denne lille puppe gemt i jorden. Det bliver spændende at se hvilken sommerfugl det bliver til.....

Pædagogiske aktiviteter med afsæt i min biotop.

Jeg skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, der tager udgangspunkt i min biotop. Målet er, at dokumenterer min viden om ude-pædagogiske oplevelses- og læringsmuligheder.

Jeg har tilrettelagt aktiviteten med den didaktiske SMTTE-model:

Kims-leg med et twist.

Sammenhæng:

Fra uge 17 og 5 uger frem, har vi en periode med læreplanstemaet, natur og naturfænomener. Den er planlagt i forbindelse med forskningprojektet, Fremtidens dagtilbud. I den forbindelse er kims-legen en sjov og lærerig måde at møde begreber fra naturen. Jeg har tager udgang punkt i at mit arbejde skal være åben og rettet mod barnets erfaringer, samt have en sammenhængende retning i forløbet( (Deweys i, Natur og udeliv, Ejbye-Ernst og Stokholm. S. 78)

Mål:

Børnene lærer nye fagbegreber om natur. Børnene har en forståelse for, hvad natur er og hvad hører hjemme i naturen.

Tegn:

Børnene kender betegnelserne for de ting, jeg har valgt til legen og de kan se, hvad der ikke er en del af naturen. Børne bruger begreberne i det kommende natur forløb.

Tiltag:

Vi leger kims-leg på legepladsen og på stuen, når der er mulighed for det.

Vi taler om de forskellige ting, hvad det er og hvilke egenskaber de har. Jeg bruger åbne spørgsmål, for at få en dialog i gang.

Vi begynder med at finde de ting, der er på bakken og ikke tilhører naturen.

Jeg gemmer et antal ting under et viskestykke på en bakke. Børnene skal huske tingene og der efter finde ud af, hvad jeg har fjernet.

Jeg regulerer op og ned for sværhedsgraden, ved at variere antallet af ting på bakken, de skal huske og brug af over- og underbegreber. Det er en vurdering ud fra barnets NUZO.

Evaluering:

Jeg dokumenter med fotos og iagttager/observerer børnene løbende.

Jeg har samlet bark, gran, skvalderkål, mos, hyben, kogle fra rødel fra min biotop.

Vi taler om de ting der ligger på bakken. Jeg kan varierer sværhedsgraden i over- og underbegreber. Er det et blad eller et blad fra skvalderkål? Er det en kogle eller en kogle fra rødel?

På den måde giver legen mulighed for at arbejde mere nuanceret med naturbegreberne og måske opdage noget nyt sammen med en voksen der har en viden om naturen.

(Kilde: Ejbye-Ernst og Stokholm, Natur og udeliv. S. 186)

Børnene finder de ting, der ikke hører til i naturen(en saks og en form).

Børnene skal gætte hvilken ting, jeg har fjernet fra bakken. Der var flow i legen, når der var maks 4 ting på bakken. Børnene blev udfordret på et passende niveau, hvor det ikke var for svært eller for let. Hvis det bliver for svært kan det føre til stress. Hvis det bliver for let, keder barnet sig. Flow er til stede, når der er koncentration og opmærksomhed, indre motivation, udfordringer og kompetencer der stemmer overens, mgl. tidsfornemmelse, samt fordybelse.

(Kilde:Ørsted Andersen, Frans (2006). Flow og fordybelse: virkelystens og det gode livs psykologi. Kbh.: Hans Reitzel (s. 67-73,82-88)

tirsdag den 12. april 2016

Planteholds opgave.

Jeg skal her arbejde med at få viden og erfaring med spirring af forskellige frø:

1. frø fra vilde planter:

Jeg fandt denne ranke fra et vortebirketræ på min biotop og har plantet den.

Her er det frøene fra en skræppe.

Frø fra Lancetvejbred.

Frø fra hyben.

2. Frø fra køkkenet

Chili frø fra sidste år, som jeg fandt i mit urtebed Jeg er i tvivl om de vil spire, men tager det som et eksperiment :-)

Det giver jo sig selv hvad det er, men kan de spire....?

Så et forsøg på facebook med tomater, så det prøver jeg lige.....

Frø fra rød peber

3. frø fra frøposer:

Basilikum

Salvie

Persille

Icebergsalat

Ærter

Karse.

Jeg har brugt en tom flødebollebakke, samt jord fra haven. Jeg har plante jord, men da der er gødning i kan det skade spirerne. Jeg har lamineret plantenavnene, for at kunne holde styr på dem. De er sat til spirring d. 30/3-16

Karse er jo et oplagt frø at bruge i vuggestue og børnehave, da den spirer hurtigt og er spiselig :-). Desuden kan mælkekarton bruges til at plante i, efter børnene har dekoreret dem. Det er en god ide at skolde kartonen inden brug, ellers kommer de til at lugte af sur mælk....

Dag 1