tirsdag den 19. april 2016

2. Aktivitet - indrette terarie.


Min datter Karoline og bonus datter Emma, var med på gåtur med Lilli til min biotop. Emma fandt en flot grøn larve, som vi tog med hjem. Efterfølgende har jeg taget den med i børnehaven, hvor jeg har tilrettelagt et pædagogisk forløb, som jeg vil gennemføre og evaluere på.



















Sammenhæng:
Jeg har en larve med i børnehaven, som vi skal indrette et terarie til. Vi skal følge dens udvikling fra larve til sommerfugl.
Mål:
Børnene lærer at tage ansvar for at hjælpe med at passe et dyr og udvise omsorg. De for kendskab til larver og sommerfugle, samt forskellen på fuldstændig og ufuldstændig forvandling.
Tegn:
Børnene er interesserede og følger med i pasning og udviklingen. De fortæller deres forældre om larven og hvad der sker med den. Børnene bruger begreberne de har lært i andre sammenhænge i naturen.
Tiltag:
Vi indretter et terarie med de blade den lever af. Den blev fundet på en skvalderkål, så det må være det den lever af. Vi holder det fugtigt ved at spraye vand på. Vi undersøger sammen hvilken sommerfugl den bliver til ved at bruge ipad, samt opslagsbøger.
Jeg udskriver tegninger af den fuldstændige og ufuldstændige forvandling fra: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/se-sommerfuglens-forvandling
Evaluering:
Jeg dokumenterer med fotos og udstilling af terarie.
Børne er meget nysgerrige og optaget af larven. Vi taler om at sommerfuglen har lagt æg, der blev til en larve og når larven har lavet en puppe, kommer den ud som en sommerfugl. 

Pædagogiske aktiviteter med afsæt i min biotop.

Jeg skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, der tager udgangspunkt i min biotop. Målet er, at dokumenterer min viden om ude-pædagogiske oplevelses- og læringsmuligheder.

Jeg har tilrettelagt aktiviteten med den didaktiske SMTTE-model:

Kims-leg med et twist.

Sammenhæng: 
Fra uge 17 og 5 uger frem, har vi en periode med læreplanstemaet, natur og naturfænomener. Den er planlagt i forbindelse med forskningprojektet, Fremtidens dagtilbud. I den forbindelse er kims-legen en sjov og lærerig måde at møde begreber fra naturen. Jeg har tager udgang punkt i at mit arbejde skal være åben og rettet mod barnets erfaringer, samt have en sammenhængende retning i forløbet( (Deweys i, Natur og udeliv, Ejbye-Ernst og Stokholm. S. 78)
Mål: 
Børnene lærer nye fagbegreber om natur. Børnene har en forståelse for, hvad natur er og hvad hører hjemme i naturen.
Tegn:
Børnene kender betegnelserne for de ting, jeg har valgt til legen og de kan se, hvad der ikke er en del af naturen. Børne bruger begreberne i det kommende natur forløb.
Tiltag:
Vi leger kims-leg på legepladsen og på stuen, når der er mulighed for det.
Vi taler om de forskellige ting, hvad det er og hvilke egenskaber de har. Jeg bruger åbne spørgsmål, for at få en dialog i gang.
Vi begynder med at finde de ting, der er på bakken og ikke tilhører naturen.
Jeg gemmer et antal ting under et viskestykke på en bakke. Børnene skal huske tingene og der efter finde ud af, hvad jeg har fjernet.
Jeg regulerer op og ned for sværhedsgraden, ved at variere antallet af ting på bakken, de skal huske og brug af over- og underbegreber. Det er en vurdering ud fra barnets NUZO.

Evaluering:
Jeg dokumenter med fotos og iagttager/observerer børnene løbende. 

Jeg har samlet bark, gran, skvalderkål, mos, hyben, kogle fra rødel fra min biotop. 
Vi taler om de ting der ligger på bakken. Jeg kan varierer sværhedsgraden i over- og underbegreber. Er det et blad eller et blad fra skvalderkål? Er det en kogle eller en kogle fra rødel?
På den måde giver legen mulighed for at arbejde mere nuanceret med naturbegreberne og måske opdage noget nyt sammen med en voksen der har en viden om naturen.
(Kilde: Ejbye-Ernst og Stokholm, Natur og udeliv. S. 186)
Børnene finder de ting, der ikke hører til i naturen(en saks og en form).

Børnene skal gætte hvilken ting, jeg har fjernet fra bakken. Der var flow i legen, når der var maks 4 ting på bakken. Børnene blev udfordret på et passende niveau, hvor det ikke var for svært eller for let. Hvis det bliver for svært kan det føre til stress. Hvis det bliver for let, keder barnet sig. Flow er til stede, når der er koncentration og opmærksomhed, indre motivation, udfordringer og kompetencer der stemmer overens, mgl. tidsfornemmelse, samt fordybelse.
(Kilde:Ørsted Andersen, Frans (2006). Flow og fordybelse: virkelystens og det gode livs psykologi. Kbh.: Hans Reitzel (s. 67-73,82-88)

tirsdag den 12. april 2016

Planteholds opgave.


Jeg skal her arbejde med at få viden og erfaring med spirring af forskellige frø:

1. frø fra vilde planter:


Jeg fandt denne ranke fra et vortebirketræ på min biotop og har plantet den. 

Her er det frøene fra en skræppe.

Frø fra Lancetvejbred.

Frø fra hyben.



 2. Frø fra køkkenet
Chili frø fra sidste år, som jeg fandt i mit urtebed Jeg er i tvivl om de vil spire, men tager det som et eksperiment :-)





Det giver jo sig selv hvad det er, men kan de spire....?



Så et forsøg på facebook med tomater, så det prøver jeg lige.....

Frø fra rød peber


3. frø fra frøposer:
Basilikum

Salvie

Persille

Icebergsalat

Ærter

Karse.

Jeg har brugt en tom flødebollebakke, samt jord fra haven. Jeg har plante jord, men da der er gødning i kan det skade spirerne. Jeg har lamineret plantenavnene, for at kunne holde styr på dem. De er sat til spirring d. 30/3-16


Karse er jo et oplagt frø at bruge i vuggestue og børnehave, da den spirer hurtigt og er spiselig :-). Desuden kan mælkekarton bruges til at plante i, efter børnene har dekoreret dem. Det er en god ide at skolde kartonen inden brug, ellers kommer de til at lugte af sur mælk....
Dag 1

Dag 2

Dag 4

Dag 7
Dag 5 - må jeg erkende at mine tomater er rådnet i stedet for at spire. De har nok ikke fået sol nok :-(

Dag 10, er der stadig ikke sket noget hos chillien. De er temmelig sarte og vil gerne have meget varme, så de har nok heller ikke fået nok sol :-( 
Dag 5, er det kun hørfrø der er spiret i flødebollebakken...

Dag 8, er basilikum og skræppe kommet frem
Dag 14 Skræppe

Dag 14 Peber

Dag 14 persille

Dag 14 Salvie

Dag 14 Basilikum

Dag 14 Hørfrø

Dag 16 - udplantning af de spirrede frø i "avis-potter"



søndag den 3. april 2016

10 dyr fra min biotop.

1. Regnorm.
Regnormen har børster på siden, som den bruger til at bevæge sig frem med. Den kan ikke tåle at tørre ud eller lys. Det er kun voksne orme der har et bælte om maven. Den bruges til at parre sig med. Regnorme er hermafroditter, dvs. både hunner og hanner. Der findes 20 forskellige arter.
Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1

2. Bænkebider.
Bænkebideren er et krebsedyr, der har gæller. Derfor kan den bedst lide at leve på mørke og fugtige steder. De spiser døde blade og træer. De har 7 par ben og to føleantenner. Der findes 27 forskellige arter i Danmark. En speciel art er kulge bænkebideren, der kan rulle sig sammen, når den bliver forstyrret eller det bliver for tørt.
kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A6nkebider
3. Snegl
Det ligner en almindelig havesnegl. Huset er 1,4 -2,3 cm bredt. Bundfarven kan være forskellig, men der er en hvid rand i skalmundingen, hvor Lundsneglen har en brun skalmunding. Snegle er hermafroditter og lægger  20 -30 æg. De er fremme i april-okt. Følehornene kaldes tentakler.
Kilde: Dybbro, Tommy. Danmarks store natur leksikon, 2002.
4. Hund
Lettisk støver eller Latvian Hound. Det er ikke en anerkendt hunderace her i Danmark.Hun er lidt bange for alting, men ellers glad og nysgerrig. Elsker at blive nusset og spise gulerødder. Hun hedder Lilli og er 7 år. Vi har haft hende fra hun var 9 mdr. 
5. Tofarvet frømøl larve

Den her er jeg ikke helt sikker på, men pels -og tøj møllarven er kun 5-8 mm. Den her er lidt længere, så derfor tror jeg det er en frømøllarve. Larven er gul-hvid med et brunt hoved og er 12-13 mm, når den er udvokset.
Kilde: http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/tofarvfromol.htm
6. Humlebi
Der findes ca. 29 arter. Denne ligner en jordhumle. Vingerne slår ca. 200 slag i minuttet og for at kunne flyve, skal den have en brysttemperatur på mindst 30 grader. Der er ikke modhager på brodden, hvilket bevirker at den kan stikke flere gange. Heldigvis er den temmelig fredelig
http://naturguide.dk/humlebier-bombus-sp/

7. Tusindben
Der er 41 arter i Danmark. Den kan højst have 60 led og dermed højst 240 ben. Den spiser døde planter og er  i den gruppe dyr der kaldes nedbryderne.
Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/tusindben

8. Løve
 Helt sikkert en løve på lur, hvis jeg nu havde mine skønne børnehavebørn med på jungletur :-)
9. Elefant
Det er dog helt utrolig hvad man finder af dyr og planter på et sted hvor jeg har gået hundredvis af ture...
Huskartespinderen minder om husedderkoppen, men har mørkt hoved og en karakteristisk mørk kile på bagkroppen.
10. Edderkoppen.
På min biotop fandt jeg små sorte edderkopper i skovbunden. De var super hurtige og jeg kunne ikke nå at tage et foto af dem. Derfor har jeg lånt dette. De ligner dog mest det midterste billede. Der findes ca. 500 arter i DK og tilhører spindlerne

http://naturguide.dk/edderkopper-i-huset/